Ny PAMO ambassadør

På PAMO's Nationale Modermærkekræftdage 7.-8. marts 2026, blev hudlæge Monika Gniadecka udpeget som ny PAMO ambassadør.

På PAMO's Nationale Modermærkekræftdage 7.-8. marts 2026 fik vi udpeget ny PAMO ambassadør. 

Det blev hudlæge Monika Gniadecka, som i det forløbne år har bistået PAMO med at få udarbejdet en hjemmeside skønhedspletter.dk – en hjemmeside, der er skabt for at hjælpe børn og unge med at forstå deres egen krop og blive opmærksomme på deres skønhedspletter på en tryg og alderssvarende måde. 

Hjemmesiden indeholder bl.a. undervisningsmateriale til alle klassetrin i folkeskolen, der tager udgangspunkt i de tre F’er – Form, Farve og Forandring – som fungerer som enkle og genkendelige pejlemærker, når man undersøger sine skønhedspletter og lærer sin krop bedre at kende. 

Figuren som følger med udnævnelsen, er lavet af kunstner Jens Galschiøt, som har støttet PAMO med en donation i forbindelse med at han lavede figuren. Læs mere om kunstneren her: galschiot.com